Aktuelt

Af Peter Borring Sørensen

Som medarbejder i Nattjenesten forekommer det mig, at fattigdommen, groft forenklet, optræder i to hovedformer: En social fattigdom og en materiel fattigdom. Den sociale fattigdom optræder som et savn efter at indgå i et fællesskab med andre. Et fællesskab, som i et vist omfang findes i Nattjenesten.

Den materielle fattigdom handler om penge! Den materielle fattigdom kan man i begrænset omfang afhjælpe ved at sørge for noget mad og andre fornødenheder. Måske har nogle brugere mad i deres hjem, hvis de da har et hjem, men Nattjenesten tilbyder et måltids-fællesskab med de andre brugere og med medarbejderne. Vi tilbyder også kaffe og te eller måske et bad, hvis der er behov for det, ligesom der i begrænset omfang udleveres rent, brugt tøj. Nattjenesten dækker endvidere toppen af brugernes rygetrang med hjemmerullede cigaretter. Den umiddelbare materielle fattigdom kan således i de fleste tilfælde afhjælpes nu og her. Det er her det mest håndgribelige resultat af hjælpen kan ses.

Nattjenestens brugere mangler ofte helt basale fornødenheder og derfor overbevises man tit om, at fattigdom vitterlig forekommer i Danmark.

Den sociale fattigdom hænger uløseligt sammen med den materielle fattigdom. Som fattig har man selvsagt sværere ved at bidrage til fællesskabet med materielle goder. Den sociale fattigdom er ikke kun et kendetegn for materielt fattige mennesker, da materiel rigdom på ingen måde er et værn mod f.eks. ensomhed. Som fattig mangler man det, som en bankrådgiver ville kalde ”økonomisk tryghed”. Spørgsmål som ”kan jeg få noget at spise i næste uge, eller i morgen?”, ”vil min frakke holde vinteren over?”, kan jeg betale Carsten de 23 kr., jeg skylder ham?” vil trænge sig på. Dette giver stress og manglende overskud. Fattigdommen sætter grænser for ens frihed og (handle) muligheder.

Nattjenesten repræsenterer et helle fra dette psykiske pres. I Nattjenesten spørger ingen til ens økonomiske formåen eller status, det være sig materielt såvel som socialt. Her er mennesket netop menneske og ikke dets fattigdom og mangler. Her har det enkelte menneske værdi, som det er. Den status, som andre måtte nyde i kraft af deres materielle eller sociale formåen, betyder intet i Nattjenesten.

Sidst ændret: 02-06-2010