G� til indhold
Du er her:

Familielejr

Hent/download program:

Kirkens Korshærs Familielejr 2011, fredag 1. juli - fredag 8. juli 2011

Familielejr bliver afholdt på Helligsølejren i Thy og er ofte den 1. uge i sommerferien, hvor vi tager på udflugter og gåture sammen, mødes til bibeltimer, lege og spil. Om aftenen hygger vi os ved bålet eller laver anden underholdning.

Kontaktperson: Annelise R. Lassen, tlf. 8620 6423, e-mail: arj@aarhus.kirkenskorshaer.dk

I uge 28 var vi på familielejr. 45 forventningsfulde børn og voksne, satte sig i bussen med kurs mod Sydthy, nærmere betegnet til vores lejr i Helligsø. Her tilbragte vi en uge med fint vejr, dejligt mad og aktiviteter for såvel store som små.

Vi nød meget at være ude. Mange af deltagerne bor til hverdag i lejlighed. Den lette adgang til legeplads og græsplæne, gav børnene en rig mulighed for udendørs fysisk aktivitet.
En dag havde vi vandkamp, en stor balje kom ud på græsset, hvorfra vi alle kunne fylde vores flasker hurtigt og fortsætte kampen.

Boldspil blev der også tid til, til næste år skal vi vist have fat i nogle net til fodboldmålene.
Maden blev for det meste lavet i køkkenet. Men to dage fik vi bålmad; en almindelig grill aften, hvis det er almindeligt at grille til 45 personer. Og en aften fik vi jordsteg. Hele dagen gik næsten med forberedelsen. Der skulle tændes et stort bål, hvori mange sten skulle opvarmes, graves et hul hvor sten og kød skulle ned, så kødet kunne steges. Det tager ca. et par timer at varme stenene og lige så lang tid til selve stegningen. Vi fik stegt 7 flæskestege og de havde sprøde svær, alle på nær én, som vi var kommet til at vende med sværene nedad under stegningen.

Og vi var på udflugter...
En tur til Vesterhavet ved Lodbjerg fyr. Og ugens højdepunkt var turen til Fårup Sommerland. Vi tog afsted med madpakker og termokander, og vi nød alle en hel dag med forlystelser for alle aldersklasser.

Om aftnerne lavede vi underholdning for hinanden. Én aften havde vi underholdning 'ude fra'. Kaj Mogensen, der er præst i Hvidbjerg, Ørum og Lodbjerg, kom forbi med et 5 mands orkester. Der blev spillet, sunget og danset til den store guldmedalje.
Bibeltimerne stod i år på Fader vor som tema. Vi flettede alle et bedebånd, hvorpå vi kom 7 perler, en for hver bøn i Fader vor. Båndene blev afsluttet med en kvast i hver ende.

Ud over minderne i vores erindring, fik vi alle sammen et fysisk minde med os hjem i form af bedebåndet fra en dejlig Familielejr 2008.

Annette Birk-Sørensen
 

Billeder fra Familielejr 2008

 

 

Aktuelt

Video fra Frivillig Fredag 2011
16-12-2011

Se video her...


Luciaoptog på besøg
15-12-2011

Onsdag aften (14. dec.) var der besøg i onsdagsfællesskabet og på døgnvarmestuen af tre...

Læs mere


Det er den aften
02-12-2011

Det siges, at julen er hjerternes fest, men det er ikke alle, som glæder sig i julen. For...

Læs mere


Festlig indvielse af ny døgnvarmestue
24-11-2011

Se billeder fra dagen...

Læs mere


Julestue i Kirkens Korshær
17-11-2011

– gør en god julehandel og støt de socialt udsatte

Kirkens Korshær i Aarhus holder igen i år...

Læs mere



Nyhedsarkiv

Udviklet af: Kreativweb.dk