Støt Kirkens Korshær
Kirkens Korshærs arbejde er afhængigt af gaver. Der er forskellige muligheder for at give en gave til korshæren.
Træk bidraget fra i skat
Gaver til Kirkens Korshær kan i iht. Ligningslovens § 8 A fratrækkes på selvangivelsen efter gældende regler. Kun den del af det samlede bidrag, som overstiger 500 kr. kan fratrækkes, og der kan højst fratrækkes 14.000 kr. (2008). Ægtefæller kan hver fratrække 14.000 kr.
Ønsker man at gøre brug af fradragsretten, skal CPR-nummer oplyses, idet indbetaling fra og med 2008 skal indberettes fra gavemodtageren til SKAT. Såfremt gavegiver ikke ønsker at oplyse CPR-nummer, kan fradrag ikke opnås.
Fradrag uden begrænsning kan opnås ved at oprette et gavebrev, hvor man forpligter sig til årligt i en periode på mindst 10 år at yde et fast beløb eller en bestemt procentdel af sin skattepligtige indkomst. Find gavebrevsformularen længere nede på denne side.
Lav et gavebrev
Du kan hente og udskrive et gavebrev her fra hjemmesiden ved at klikke her. Når gavebrevet er udfyldt og underskrevet bedes det fremsendt til: Kirkens Korshær, ÅRHUS-ARBEJDET, Nørre Allé 25, postboks 5026, 8000 Århus C.
Indbetal på giro 501-1558.
Man kan benytte et almindeligt giroindbetalingskort eller benytte homebanking
Andre muligheder
Man er også hjertelig velkommen til at aflevere gavebidraget personligt på Kirkens Korshærs kontor i Nørre Allé 25, indgang B, 1. sal. Kontortid imellem kl. 10.00 – 12.00 mandag til fredag.
Testamentariske gaver
Kirkens Korshær kan modtage testamentariske gaver uden at skulle betale afgift. Hvis man ønsker at testamentere til ÅRHUS-ARBEJDET, skal man huske at skrive i testamentet, at man ønsker at arven skal gå til Kirkens Korshær, ÅRHUS-ARBEJDET, Nørre Allé 25, 8000 Århus C.
"Et Bidrag"
I Kirkens Korshær vil vi gerne informere om, hvad der sker i Korshæren over for dem, der har vist os interesse. Derfor udgiver vi hvert kvartal bladet "Et Bidrag", hvor vi beskriver vores aktuelle arbejde. Med bladet følger også et girokort, som gerne må bruges.






