Historie

Kirkens Korshær blev stiftet 12. oktober 1912 på initiativ af H. P. Mollerup, præst ved Frihavnskirken i København.
Han havde været sømandspræst i England – og der oplevet den engelske statskirkes ”Church Army” arbejde i byernes slumkvarterer. Tilbage i København så han, at her var det samme behov for kirkens missionerende og hjælpende arbejde.
Ideen med Kirkens Korshær var, at evangeliet skulle ud til dem på ”byens gader og stræder” (jf. Jesu lignelse ”Det Store Gæstebud”, Lukas evangeliet 14, v.15-24). At intet menneske var for ringe til at høre evangeliet om Guds kærlighed. Bagved lå det håb, at når det blev modtaget i tro, så kunne det blive den magt, som kunne gøre et menneske fri af sit livs elendighed. Føre til en ny begyndelse.
Det missionerende arbejde (gade-, gård- og værtshus-mission) blev snart fulgt op af et hjælpearbejde, hvor man tog sig af menneskenes materielle nød (logi- og spisehuse f.eks.).

KORSHÆREN KOMMER TIL ÅRHUS

Få år efter starten i København – i dagene 14. – 18. april 1918 – blev Kirkens Korshær præsenteret for århusianerne ved en række Gudstjenester og møder (i domkirken, missionshusene Eben Ezer og Betania og i Århushallen).
Det resulterede i, at et korshærsarbejde i Århus blev sat i gang 18. april 1918.
Siden spredte korshæren sig, så der i dag findes et byarbejde i 21 større danske byer.

DE FØRSTE ÅR

Første adresse i Århus blev Fiskergade 15, hvor der i maj 1918 blev indrettet et fritidshjem for unge piger og samtidig et samlingssted for medarbejderne. Et par aftener om ugen var der symøde for navnlig unge piger fra fabrikkerne (i 1923 var der ofte 8 symaskiner i gang med at forarbejde tøj). Korshærsmedarbejderne gik på opsøgende arbejde på fabrikker, på fødselsstiftelsen og på Marselisborg hospital, hvor enlige mødre og kvinder med hud- og kønssygdomme ofte var i stor nød. Desuden besøgte man alle beværtninger og restaurationer 2 gange om måneden (natmission).
Mandsarbejdet foregik fra adressen Frederiksgade 16 fra 1920. Her blev indrettet kontor til samtaler, arbejdsanvisning, økonomisk hjælp m.m. – Et billigt kaffe- og spisested, åbent kl. 8-21, kom til. Desuden pensionatsværelser til 11 mennesker, der ville ud af et liv i elendighed. Der var møder om fredagen (forløber for vores nuværende Onsdagsmøder) – og fra 1924 natherberg, hvor der den første vinter kom i gennemsnit 25 mænd pr. nat. Der var arbejdsafdeling for arbejdsløse (bl.a. brændehugning i huset og tæppebankning ude hos private).

Kvindearbejdet flyttede i 1927 fra Fiskergade til Kystvejen 57 – for så i 1933 at komme under samme tag som mandsarbejdet i Frederiksgade 16.
Her boede byarbejdet indtil det i 1973 flyttede til Møllegade 30.
Og videre til nuværende adresse Nørre Allé 25 1. april 1993.

VARMESTUE-ARBEJDET

19. maj 1972 åbnede Korshæren en varmestue i Fiskergade 82 i samarbejde med Århus kommune, der ville betale for driften.
Her blev pladsen i de hyggelige små stuer på 1. sal – med adgang på en meget stejl trappe – dog hurtigt for trang. Derfor flyttede varmestuen 6. november 1981 til Mejlgade 36, hvor en del af varmestuetilbuddet stadig har hjemme.
Besøgstallet blev ved at stige, nogle dage til ca. 300 pr. dag. Det var mere, end stedet og medarbejderne kunne klare. Og man blev nødt til midlertidigt at lukke i januar 1981. En tænkepause – med henblik på at dele den ene varmestue i 2 mindre.
En ”halvdel” åbnede 20. februar som udflytter-varmestue, dvs. i lånte lokaler forskellige steder i byen. Indtil den efter ca. 2 år fik foden under eget bord som ”Café Vilhelm” på Hvidkløvervej 4 fra januar 1986.
Den anden halvdel åbnede på den gamle adresse i Mejlgade den 1. juli 1984.
De to halvdele fungerede rimelig godt – bortset fra, at det ikke kun var varmestuen, men også antallet af medarbejdere, der var delt midt over. Det halve antal hvert sted! Men det skulle gå – og det gik.
Efter en del år bad kommunen os om at koncentrere varmestuearbejdet i midtbyen. Og tilbyde vore brugere en større grad af aktivering.
Det kostede svære overvejelser. Men resultatet blev, at der i januar 1998 blev indgået den aftale med kommunen, at Hvidkløvervej lukkede, og blev erstattet af tilbud nede i midtbyen:
Varmestue fortsat i Mejlgade 36, hvor brugerne alle ugens dage kan få dækket de basale behov som mad, kaffe, personlig hygiejne, socialt samvær, samtale med en medarbejder. Og så omsorgs- og aktivitetstilbud i Korshærens hus, Nørre Allé 25, ugens fem første dage. Altså integreret i et stort hus med mange arbejdsfællesskaber og en dagtjeneste med rum for samtale og rådgivning.

JOB-PATRULJE, TEAM OBS, FÆLLESGÅRDEN I TRIGE

Ud af brugergruppen i varmestuerne – og i Nattjenesten – voksede en job-patrulje, som i første omgang påtog sig at samle brugte kanyler op rundt om i byen. Men senere påtog sig opgaver i huset og udenfor huset. Og som nu, under navnet Team-OBS har fået hjemsted på Fællesgården, Lergravvej 11, Trige. Hver dag starter en mandskabsvogn fra Nørre Allé kl. 9 – og kører via varmestuen i Mejlgade til Fællesgården, hvor opgaver venter, men hvor der også er et godt fællesskab at være en del af.

GENBRUGSBUTIKKERNE

Så længe der har været Kirkens Korshær i Århus, er der blevet arbejdet med genbrug.
Men 21. november 1972 åbnede genbrugsbutikken ”Rodekassen” i Frederiks Allé og dermed begyndte et nyt afsnit af genbrugets historie. Butikken var den første korshærs-genbrugsbutik i landet, og den er der stadig i samme gade – men på en anden adresse.
Denne første butik blev i årenes løb til flere. I dag driver Korshæren i Århus, for nogles vedkommende sammen med andre, 14 genbrugsbutikker, der hvert år yder et stort bidrag til driften af Korshærens arbejde i byen.

NATTJENESTEN

Åbnede 1. februar som et tilbud om en personlig samtale og et menneskeligt samvær til alle, der har brug for det om natten. Året var 1990.
Med enkelte undtagelser har der været åbent lige siden hver nat året rundt. En lønnet og 2 frivillige har som regel vagt. I lange perioder har besøgstallet været højt. I årenes løb har omkring 50 frivillige og 3 lønnede medarbejdere delt vagterne.

SOMMER- OG VINTERLEJRE

Sommerlejre begyndte i Århus – som noget dengang helt nyt i Kirkens Korshær – allerede i 1925, hvor lederen af kvindearbejdet, søster Mette Rasmussen sammen med fru Maria Refs tog på lejr med unge piger. Lejrlivet skulle være en oase i den grå og triste hverdag, som de fleste af deltagerne levede i. Ideen bredte sig i årene efter til hele landet – og er stadig levedygtig.
De første mange år foregik lejrene i lånte sommerhuse på Mols, ved Saxild Strand og andre steder i nærmeste omegn til Århus.
Indtil Århus – for nylig sammen med Korshæren i Ålborg og Randers – fik mulighed for at erhverve sin egen ferieadresse: Helligsølejren oppe i Thy. Det var sommeren 1967.
Stedet her har gennem årene dannet ramme om sommerlejre for mænd, for kvinder, for familier – senere også om vinterlejre for mænd.

ANDRE FÆLLESSKABER

Siden 4. november 1977 har Fredagsfamilien haft hjemme i byarbejdet. Den samles ca. hver 14. dag året rundet og slutter med en sommerlejr i Helligsø.
Gennem næsten hele Korshærens historie i Århus har besøg i arresthuset – det største i provinsen – hørt med til de meget vigtige arbejdsopgaver. Den opgave varetages stadig med stor omhu og regelmæssighed.
I Nørre Allé er der stadig – som i Korshærens allerførste tid her i byen – kvinder, der ved symaskiner forarbejder tekstiler til tøj. I ”det kreative værksted” øverst oppe under loftet, hvor det nyttige forenes med det ligeså vigtige: fællesskab, omsorg, anerkendelse.
Som det har været en rød tråd gennem hele Korshærens tid her i byen, er der stadig møder en gang om ugen, nu hver onsdag, hvor mænd og kvinder mødes for at opleve et fællesskab omk ring forkyndelse af Guds ord, sang og spisning.
Og stadig er der korshærsgudstjeneste den tredje onsdag i hver måned i Sct. Pauls Kirke. En overgang på 20 år, 1958-1978, var det i Risskov kirke, den var.
Her samles brugere og medarbejdere og folk fra sognet i en skøn blanding på samme side af alterskranken for at få hjælp fra Gud til det daglige liv.

HERBERGET

En §94-institution – et midlertidigt botilbud for hjemløse, kriseramte mennesker.

FORHISTORIE:

Allerede i 1920 blev der indrettet 8 pensionatsværelser i Korshærens nyerhvervede bygning Frederiksgade 16, som blev udlejet til 11 mennesker, som gerne ville ud af elendigheden. I 1924 blev nogle af disse værelser omdannet til natherberg, hvor der den første vinter overnattede i gennemsnit 25 hjemløse mænd. Frem til 1933, hvor en ny socialreform pålagde kommunerne at løse hjemløseproblematikken. Korshæren havde af den grund ikke nogen herbergsopgave de følgende ca. 20 år. Bortset fra et lille nødherberg 1939-41 med plads til 6 personer. Igen vinteren 1948, hvor korshærspræsten oprettede et lille nødherberg i sin kælder, hvilket gav ham problemer med naboerne.
Vinteren 1948-49 igen et nødherberg. Denne gang efter aftale mellem Korshæren og missionshuset Eben Ezer i Brammersgade, som betød, at hjemløse kunne overnatte i garderoben i kælderen. Men først efter at møderne var forbi, og folk havde hentet deres frakker.
Efteråret 1949 fik Korshæren midlertidigt af kommunen overladt sidebygningen i Mejlgade 4 – frem til 1955. Katedralskolen skulle have bygningen til udvidelsesplaner.

HERBERGET TAGER FORM

Februar 1952 købte Korshæren Frelsens Hærs hjem for prøveløsladte fanger, som lå Malmøgade 7. Efter et meget stort arbejde med at rejse penge – og efter ombygning og tilbygning – stod herberget klar til indvielse 22. marts 1956. Med plads til 41 beboere.
De første 11 år blev herberget ledet af samme person, som var ansat som Korshærens by-sekretær i Frederiksgade 16, Christian Espersen, som cyklede frem og tilbage mellem de to arbejdssteder.
I 1967 blev der ansat en fuldtidsleder på herberget.
Herberget var stadig en del af byarbejdets økonomi.
Med Bistandsloven 1. april 1976 blev der mulighed for Korshæren at lave overenskomst med Århus Amt, som betød, at Herberget rent økonomisk blev adskilt fra den øvrige del af Korshærens arbejde i byen.

HERBERGET FLYTTER

I slutningen af år 2000 blev der mulighed for at flytte herberget til nye rammer. ”På Bjerget”, Malmøgade 7 blev til ”Tre Ege”, Årslev Møllevej 15.
Officiel indvielse 28. august 2001.
Flytningen betød mere plads – og langt bedre forhold for både beboere og ansatte.

DET GAMLE HERBERG BEHOLDES – EKSTERN BOLIG

Det var et stort ønske i Korshæren, at man skulle beholde adressen Malmøgade 7. Bygge stedet om til 17 lejligheder, de fleste med 2 rum. Til brug for hjemløse.
Det blev gennemført – og herbergets udslusningsprojekt Ekstern Bolig fik dermed fordoblet sin kapacitet. De forløbne godt 10 år havde projektet rådet over ca. 15 pladser i lejligheder tilhørende forskellige boligforeninger i nordbyen. Med det formål at kunne tilbyde beboerne på herberget ”udslusning” – give mulighed for at generhverve evnen til at bo selv.
Udover selve de 17 lejligheder er der blevet indrettet plads til kontor for projektet. Og en café-funktion, hvor beboerne både fra huset og fra de øvrige boligforeningslejligheder kan samles til fællesskab, kaffe, spisning, aktiviteter i et miljø fri for alkohol eller andre rusmidler.

ARBEJDSPROJEKT TEAM NORD

En anden af herbergets ”sideaktiviteter”, Team Nord – navnet fik projektet, mens det havde hjemme i nordbyen – Mjølnersvej 18 i Åbyhøj, har også fået nye og bedre rammer for sit arbejde.
Her tilbydes brugere, blandt andet fra herberget, at indgå i et arbejdsfællesskab, der påtager sig arbejdsopgaver af vidt forskellig art ude af huset (skovarbejde, havearbejde, pedelarbejde m.m.) eller produktion hjemme i husets værksted (metal, træ) samt reparation og vedligeholdelse af maskiner og køretøjer.
En mulighed for mennesker med mange slags forskellige problemer for at få en hverdag med struktur og indhold samtidig med trygheden ved, at man tager hånd om hinanden og i en eller anden udstrækning kommer til at fungere som netværk for hinanden.

(Dette er en ultra-kort beskrivelse af Korshærens historie i Århus, som rummer stof – og har givet stof – til adskillige bøger!)